Projekt altanrenovering - Status

Dato: 04-07-2017

Overordnet skrider arbejdet planmæssigt frem og vi forventer afslutning - og nedtagning af det sidste stilads - senest ultimo august måned.

Stilladserne kommer således til at stå længere tid end først udmeldt. Årsagen er den lange produktions- og leveringstid på værn og dørkplader - byggebranchen "boomer" - men den overordnede tidsplan bør kunne overholdes. Værn og dørkplader monteres i takt med at de leveres, og princippet om, at den altan der har ventet længst, afsluttes først, gælder som udgangspunkt.

Undtaget fra den nævnte tidsplan er renoveringen af altanerne i gården i "hjørnerne" mod Messinavej. Her er arbejdet mere omfattende og tidskrævende, så afslutning forventes i løbet af september måned for hjørnealtanerne der.

Plastdugen der omkranser stilladserne, har bl.a. til formål at holde betonbunden så tør som muligt, og kan ikke fjernes før arbejdet på den pågældende altanranke er afsluttet. Fjernes plastdugen vil regn kunne forsinke arbejdet med montering af dørkplader og få tidsplanen til at skride.

Et så stort projekt som dette, kan ikke gennemføres uden gener i form at støj, støv og larm fra håndværkere, lifte og maskiner. Og ingen beboere med vindue ud til gården har nok næppe kunnet undgå at lægge øre til de 2 store - og larmende - lifte og de folk som styrer joysticket.
Projektet kan ikke gennemføres uden hverken folk eller maskiner, og arbejdet udføres indenfor tidsrummet fra kl. 06:30 - 16:00.
Vi opfordrer til, at man udviser forståelse for det nødvendige i at projektet gennemføres uden forsinkelse og at man udviser en positiv omgangstone overfor de folk der har deres daglige arbejdsgang i vores ejendom.

Gården vil blive reetableret når projektet er afsluttet.



Kommentarer

Ingen kommentar

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

E/F Palermohus
Caprivej 2, 4, 6, 8, 10, 12
Mesinavej 7 og 9
Palermovej 1, 3, 5, 7, 9, 11
Venedigvej 8 og 10
2300 København S

Boligexperten Administration A/S
Vesterbrogade 12
1620 København V
Tlf.: 33 22 99 41

Email: adm@boligexperten.dk
Hjemmeside: http://www.boligexperten.dk


BOLIGEXPERTEN blev etableret i 1990 og er i dag Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer foreninger.

Følg E/F Palermohus her:

Facebook
Antal besøgende: 87805 (denne uge: 1980)