Registrering af kælderrum

Dato: 09-06-2016

Som oplyst på ejerforeningens ordinære generalforsamling den 29. marts 2016 planlægger Bestyrelsen en registrering af ejendommens samtlige kælderrum således, at vi fremadrettet får et overblik over, hvilke kælderrum der hører til hvilke lejligheder.

Arbejdet med at registrere kælderrummene vil foregå i fire steps. Step 1 er, at vi mærker alle kælderrum med et fortløbende nummer, eksempelvis PA001, PA002 mv. for kælderrum beliggende på Palermovej, VE001, VE002 o.s.v. for kælderrum beliggende på Venedigvej, ME001, ME 002 o.s.v. for kælderrum beliggende på Messinavej og endelig CA001, CA002 o.s.v., for kælderum på Caprivej.

Step 2 er, at de enkelte ejere vil få tilsendt/udleveret en label med lejlighedens unikke nummer (1-70-XXX-X), som herefter bedes opklæbet på lejlighedens kælderrum.

Step 3 er, at Bestyrelsen vil matche lejlighed/kælderrum.

Step 4 vil være at få afklaret om, og i givet fald hvor mange kælderrum, der slutteligt står umærkede hen og altså er "uden en ejermand”. Står et eller flere kælderrum uden ejer, vil vi varsle på kælderrummet, at dette tømmes, hvis ikke ejeren henvender sig til Bestyrelsen. Evt. effekter vil blive opmagasineret i en periode. Efter udløbet af denne periode, vil vi kigge på, om vi kan tildele disse kælderrum til de ejere, der p.t. ikke har noget.

Vi er netop gået i gang med step 1, og vi vender tilbage med yderligere information, når vi kommer til step 2.



Kommentarer

Jens Jørgen Lemvig   12-06-2016 - 10:28:14
Flot arbejde. Glæder os til processen er afsluttet.

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

E/F Palermohus
Caprivej 2, 4, 6, 8, 10, 12
Mesinavej 7 og 9
Palermovej 1, 3, 5, 7, 9, 11
Venedigvej 8 og 10
2300 København S

Boligexperten Administration A/S
Vesterbrogade 12
1620 København V
Tlf.: 33 22 99 41

Email: adm@boligexperten.dk
Hjemmeside: http://www.boligexperten.dk


BOLIGEXPERTEN blev etableret i 1990 og er i dag Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer foreninger.

Følg E/F Palermohus her:

Facebook
Antal besøgende: 87807 (denne uge: 1982)