Ny vaskeriløsning

Dato: 13-06-2017
Vedhæftet dokument: Ny vaskeriløsning pdf/79kb

 

Kære beboere.


Vores nye vaskeriløsning går i luften den 23. juni 2017. Nortec A/S, påbegynder montering af de nye maskiner i uge 25. Vaskerierne vil være lukket:


Venedigvej 8: Fra mandag den 19. juni til og med onsdag den 21. juni. Messinavej 9: Fra onsdag den 21. juni til og med fredag den 23. juni. OBS: Husk, at afhente vaskelåsen fra bookingtavlen inden vaskerierne lukkes.


Torsdag den 22. juni kl. 18:30 & 19:15 holder Nortec A/S demonstration i vaskeriet, Venedigvej 8. Her vil blive vist, hvordan de nye maskiner og betalingssystemet virker, samt hvordan man reserverer maskinerne. Hver lejlighed vil få udleveret en vaskebrik, brugervejledning og en aktiveringskode i
postkassen.

Fremadrettet vil man kunne booke sin vasketid på: http://www.e-vaskeri.dk og i app`en "e- vaskeri", som fås både til Android og IOS. Brugervejledning til den nye løsning findes også til download på vores hjemmeside, i mappen "e-vaskeri":


http://www.palermohus.dk/page.33915.dokumentarkiv.aspx


Når "det nye" kommer op at køre, så vil de 2 vaskerier hver have 2 små vaskemaskiner (7 kg.) og 1 stor. (9 kg.) De nye vasketider vil have 2- timers interval:
08:00 - 10:00 10:00 - 12:00 o.s.v. 20:00 - 22:00.
Med 3 vaskemaskiner i hvert vaskeri og med flere muligheder for at få en vasketid, har vi ikke tørrerum til alle vasketider. Derfor vil det ikke muligt, at kunne reservere et tørrerum som hidtil. Tørrerummene gives derfor fri, således, at man kan benytte rummene, såfremt der er ledig plads. En vigtig regel vil dog være, at man skal afhente sit tøj SENEST 24 timer efter man har hængt det op. Tøj der ER tørt, har den næste bruger lov til at pille ned og pænt anbringe i en vasketøjskurv.


Refundering af depositum på vaskekort, vaskelåse og vasketid:

Vi vender tilbage med yderligere information om det praktiske vedrørende refundering af depositum for vaskekort, vaskelåse og saldo på vaskekort, ultimo juni måned. Herunder på hvilke datoer og tidspunkter, dette vil finde sted. Vær opmærksom på, at
* EJERE vil få depositum etc. modregnet i opkrævningen for fællesbidrag. * LEJERE vil få depositum etc. refunderet via bankoverførsel. * Der IKKE vil blive foretaget refundering med kontanter.


Nye åbningstider på viceværtens kontor

Med den nye vaskeriløsning vil der ikke længere være behov for kontortid 3 gange ugentligt hos viceværten. Sidste normale åbningsdag vil derfor være torsdag, den 15. juni, i tidsrummet fra kl. 18:00 - 18:30. Fremadrettet nøjes vi med en enkelt åbningsdag månedligt, og det vil være den første mandag i måneden, i tidsrummet fra kl. 18:00 - 18:30. Første gang, mandag, den 3. juli. I kontortiden kan man købe ekstra nøgler til opgangen.


Skal man have nyt navneskilt på dørtelefon/postkassen, bedes man skrive til vores ejendomsfirma, REN-Ejendomsservice, på adressen: ren@ren-ejendomsservice.dk, eller lægge en seddel i viceværtens postkasse, Caprivej 2, kælderen. Vores ejendomsfirma kan også kontaktes telefonisk på hverdage mellem kl. 07:30 - 15:00 telefon: 35 36 13 57.

 



Kommentarer

Ingen kommentar

Skriv kommentar


Kommentar
Navn
E-mail


« Tilbage til oversigt

E/F Palermohus
Caprivej 2, 4, 6, 8, 10, 12
Mesinavej 7 og 9
Palermovej 1, 3, 5, 7, 9, 11
Venedigvej 8 og 10
2300 København S

Boligexperten Administration A/S
Vesterbrogade 12
1620 København V
Tlf.: 33 22 99 41

Email: adm@boligexperten.dk
Hjemmeside: http://www.boligexperten.dk


BOLIGEXPERTEN blev etableret i 1990 og er i dag Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer foreninger.

Følg E/F Palermohus her:

Facebook
Antal besøgende: 87295 (denne uge: 5341)